Chokolademuffins af sorte bønner

Fruen får i arbejdsøjemed Alt for Dullerne med hjem og i et nummer var der en opskrift, som nærmest råbte på at blive lavet. Muffins lavet på sorte bønner istedet for mel. Kunne det virkelig smage godt? Og svaret er ja, som de indleder i bladet så kan det revolutionere synet på kager.

De er blevet lavet herhjemme og selv ungerne har godkendt dem. Selvom de dog vinder ved en god gang glasur og krymmel, så kan de også sagtens spises uden

240g kogte sorte bønner (svarer til en dåse)
60 g blødt smør
120g agavisirup (nogen elsker det andre hader, ellers 160g alm sukker)
120 g smeltet chokolade
Kornene fra ½ stang vanille
Salt
½ dl kakao
1 tsk natron
5-6 små æg

Blend bønner, smør og agavesirup/sukker til massen er glat. Tilsæt smeltet chokolade, vanille, salt, kakao og natron i og blend igen. Blend æggene i et ad gangen til massen er muffinsagtig og klar til at komme på form. Der bliver en 12-15 stykker.

Bag det hele ved 185 grader i ca 20 min. Og pynt dem hvis det skal være ekstra festligt og ikke helt så sundt.

Men ellers er det jo nærmest så sundt, så man kan se musklerne tone frem og mavefedtet rasle af. Næsten i hvert fald.

Tykke pandekager til en sløv morgen

 

Her med en enkelt fridag i vinterferien rÃ¥ber det pÃ¥ en sløv morgen inden turen gÃ¥r til Louisiana. SÃ¥ det er blevet til bacon, æg og pølser med ketchup og Tabasco og nÃ¥r det skal være helt rigtigt, sÃ¥ skal der pandekager bagefter. Og sÃ¥ bliver man utroligt populær hos fruen nÃ¥r hun fÃ¥r pandekager pÃ¥ sengen…

I reolen står Heibergs Køkkenhits og det er i sandhed en gang hits. Denne opskrift en variation over den, som han har på tykke pandekager

Til lige en enkelt pandekage eller to per familiemedlem på to voksne og to børn

75 g hvedemel
25 g sukker
1 spsk bagepulver
En smule salt
Lidt vanillepulver
1 dl mælk
2 æg

Bland det hele sammen og sæt det i køleskabet i mindst 15 min. Bag dem på panden med godt med smør og spis dem med sukker eller en god sirup. Eksempelvis en gran sirup

Chicago style hot dogs

Mad & Venner havde for nogle år siden et tema om USA og opskriften på hot dogs har ligget i skuffen lige siden. I går kom den i brug og det er fremragende. Det er super let at lave brødene og fraværet af ketchup i hot doggen er jo rigtig interessant og en velkommen forandring. Men det gør bestemt ikke en klassisk dansk hot dog overflødig, overhovedet ikke!

Hot dog brød
3 dl yoghurt
50 g æg
1 æg
en smule sirup
50 g smør
400 g hvedemel (det kan gerne være en blanding af fuldkorn eks Hvid Hvede og almindelig hvede)
Lidt salt
Birkes til pynt

Bland yoghurt og gær, kom resten af ingredienserne i lidt efter lidt. Lad dejen hæve i fem minutter mens du finder bagepladen frem. Lav brødene ved at gøre den til små pølser, som presses flade og i form. Vær obs på at de skal være længere end man lige tror, for pølser er faktisk ret lange.

Lad dem hæve på bagepladen og spinkl dem med lidt vand og pynt med birkes inden de kommer i en 200 grader varm ovn i 15 minutter.

Brødene kan naturligvis bruges i alle slags hotdogs, men skal det være chicago style, så garner dem med frisk løg og tomat, skivede drueagurker/agurkepickles, sennep og måske en syltet chili. Men en klassisk dansk pølsemandsudgave er nu heller ikke af vejen.

Brusebadsboller

Lav dejen aftenen før og så er der hurtige boller morgenen efter

,25 L kærnemælk eller yoghurt
,25 L vand
15 g gær
4 dl hvedemel
3 dl ølandshvedemel
1 dl rugmel
1 dl blandet rugkernerog hørfrø
Salt
Honning eller sukker

Rør det hele sammen og stil dejen i køleskabet natten over. Næste morgen formes bollerne med to skeer lidt forsigtigt og hæver mens ovnen varmer til 200 grader. Pensl bollerne med mælk og giv dem 10-15 min. Nemmere kan det næsten ikke være!