Rødbede-jordskokjuice

Husets nyeste indkøb er en Wilfa slowjuicer, som faktisk bliver brugt ret flittigt. Det er en super sjov måde at få nogle flere grøntsager. Så det kan anbefales.

For at lede inspirationen på vej er Søren Ejlersen og Umharos bog om Safter blevet hentet på biblioteket og der er der en fremragende opskrift på en rødbede-jordskokkejuice. Det lyder helt sort og urimeligt sundt, men det holder faktisk.

Den store regel er, at der skal være noget frugt og gerne lidt skarpt til at give juicerne lidt kant. I hvert fald indtil man er blevet så hardcore, at man kan klare et shot på blomkålsblade, som der også er en opskrift på…

300 g rødbede
100 g jordskok
1 æble
½ citron
Lille stykke ingefær

Vask og skrub rødbeder og jordskok. Hvis indkøberen er obs på, at de skal være lette at skrubbe så går det hele meget lettere! Skær top og bund af rødbeden, så der ikke kommer jord med. Skær det hele i passende stykker og kom det i juiceren. Start med citron og ingefær.

Let, men godt.