Chokoladeskilpadder

Normalt er herren i huset ikke så meget til søde sager, men skal det være er det kun det, der især spises af børn under fem år eller folk ældre end 80.

Og en absolut favorit er de små flasker fra Anton Berg.

Da der derfor lige før jul blev tændt en trang til at bruge noget af fruens chokolade var det helt naturligt at det skulle være en slags spiritusfyld. Og da der var en dåse kondenseret mælk i skabet var det på nettet efter inspiration.

Og den kom fra Foodfan via Google og noget sÃ¥ eksotisk som hestenettet. Og resultatet blev fremragende…

Smelt chokoladen og kom den i nogle forme, så der er noget at komme fylde i. Og sæt den koldt, så den størkner til en skål.

Lav så fyldet

1 dåse kondenseret mælk
50-75 g smør
Et godt drys vanillepulver
1 spsk. sirup
Et godt skvæk spiritus efter eget valg (jeg har brugt en dansk calva, der er for sød til at drikke, men rom, cognac og andet i den dur er helt sikkert også et hit)

Bland det hele i en gryde og lad det småboble under kraftig omrøring (hvis man altså vil undgå at det karameliserer) i et par minutter. Kom så det afkølede fyld i chokoladeskålene og top med mere chokolade for at lukke den af.

Når det er koldt kan man vende færdige chokolader ud af formene.

Det er nemt, let og hurtigt, og så smager det fantastisk er både voksne og børn i denne familie enige om

20131110-205049.jpg

Syltede rødbeder med tre slags eddike, rødvin og calvados

Fødevarefællesskabet sprøjter rødbeder ud i et tempo, som familien ikke kan nå at spise, så nu skal der syltes. Meyers og Plums opskrifter indeholdt for mange gode ting, der ikke er i køkkenskabene. Så derfor denne blandingsopskrift. Og det er i al ubeskenhed de bedste rødbeder nogensinde!

Syltede rødbeder  i tre slags eddike og calvados

Syltede rødbeder i tre slags eddike og calvados

1 kg rødbeder, kogte, pillede og skiveskårne

Lage
5 dl lagereddike
300 g sukker
½ dl balsamico
½ dl æbleeddike
en rest rødvin
en rest dansk calvados
10 hele peberkorn

Det hele får et opkog og gerne også lidt ind. Inden det hældes over rødbederne med en smule atamon.

Nu skal det bare vente i et par dage i køleskabet og så er der godt nyt til leverpostejen