Marsalabraisseret kylling

En fantastisk opskrift, der er hurtig, men ser ud og smager som om det har taget lang tid. Passer super til en god grov salat og noget brød. Den er inspireret af en opskrift fra et gammelt Mad&Venner, men der er skåret lidt ned på væden.

En hel kylling
Timian
½ hvidløg med skal
Salt og peber
Marsala

Parterden rå kylling og skær den i otte stykker. Skær hvidløget halvt over, men lad skallen blive siddende på. Tag olivenolie i en tykbundet gryde og svits hvidløgene og timian let. Kom kyllingestykkerne ved, så de bliver brunede. Cirka 4-5 minutter på hver side. Er der ikke plads til dem alle på een gang, så brun det af to omgange.

Når det hele er brunet skal det hele ned i gryden igen sammen med Marsala. Det skal cirka svare til et glas. Braisser det i 15-20 minutter med lårene nederst. I de sidste 5 minutter skal låget af, så det bliver kogt lidt ind.

Skroget kan passende bruges til en gang kyllingefond

Kyllingefond

Efter at have parteret en rå kylling står man tilbage med et kyllingeskrog, der ikke kan spises, men som har masser af saft og kraft. Det skal bruges til at lave en god kyllingefond til en anden gang.

Hak skroget i mindre stykker, overhæld det med koldt vand så det knapt dækker. Kom snittede, lyse rodfrugter ved sammen med peberkorn (nogle stykker), timian, rosmarin, flækket hvidløg og laurbærblade.

Lad det stå i nogle timer uden låg. Si det og vupti der er god fond. Det holder et par måneder i fryseren eller nogle dage i køleskabet

Hotwings

Hotwings, nuggets osv er i høj kurs her i huset.

Så ved lejlighed skal denne opskrift prøves. Den er fra et gammelt nummer af Mad&Venner, men inden bladet forsvinder, så kommer den lige med her.

Til en 40-50 kyllingevinger skal der bruges en marinade af

4½ dl æbleedikke
4½ dl ketchup
Lidt salt
1½ dl Worcestershire sauce
10 pressede fed hvidløg
9 spsk mørk farin
6 spsk chilipasta

Rør marinaden sammen, kom vingerne i bland godt. Lad det stå natten over i køleskabet og giv så vingerne 30-40 minutter ved 180 grader. Husk at vende dem ofte, så alle sider bliver gode og sprøde.

Husk også masser af servietter, for det er fedtet og godt. Send også en venlig tanke til de 20-25 kyllinger, der har måttet lade livet for at fire mennesker cirka har fået stillet deres trang til sødt, salt, bittert, surt, og umami.

Madplan uge 43

20131023-152243.jpg

De sidste hjemmeavlede grøntsager skal op, men den sidste skal spises i denne omgang.

Søndag
Gode svinekotelleter med salat

Mandag
Osso buco med kartofler

Tirsdag
Boller i karry med ris

Onsdag
Hvad kantinen har af rester

Torsdag
Hel stegt kylling med fødevarefællesskabets bedste

Fredag
Wraps med kyllingerester, salat mv

Lørdag
Niels Sofus’ fødselsdag

Gode og lette grillmarinader med en let sommersalat

Det er normalt svært at finde noget godt at sige om magasinet Cover Man, som er kommet her i de sidste numre (pga et godt tilbud på en parfume). Men i det sidste nye nummer var der en kort artikel om Arthur Meehan, der kom med et par klassiske og lette marinader til grillsæsonen.

Det er ikke raketvidenskab, men det må grill heller ikke være i min verden. De marinerede stykker kød kan passende spises til enten en rå tabouleh eller den nedenstånde sommersalat.

Kyllingemarinade
Fennikelfrø
Tørret koriander
Revet citronskræl
Timan
Presset hvidløg

Bland det. Gnid det ind i kødet. Lad det ligge en tid. Grill det

Til en bøf, der er god, men ikke fremragende, er den klassiske marinade på sin plads
Soya
Sirup
Balsamico

Bland det. Gnid det ind i kødet. Lad det ligge en tid. Grill det

Til det er det passende med en sommersalat bestående af
Snittet spidskål
Hakket agurk
Snittede radisser

Bland det hele sammen med en dressing bestående af
Skyr
Tykmælk/yoghurt
Sirup
Salt
Peber
Æbleeddike

Og så var det det.