Varm tomatsuppe

Inspireret af Jamie Oliver og så alligevel så meget anderledes.

500 g tomater
2 fed hvidløg
1 rødløg
1 chili
Balsamico

Bag tomaterne i ovnen ved 200 grader i 15 minutter. Hak imens løg, chili og hvidløg og giv det kort med en skvæt olivenolie i gryden. Det skal ikke tage farve, men blot få lidt sødme. Kom lidt balsamico ved og kog det ind. Når det er kogt ind, så skal tomaterne ved. Kom ca en halv liter bouillon ved og blend det hele til en ensartet masse.

Server med frisk basilikum og lidt creme fraiche.

Og så passer det perfekt med et brød med ost og lidt pølse.

Spidskommenmarineret lammetykkam på spid med grøntsager

Den fremragende slagter i Ørby, Kødsnedkeren, kom lørdag med et godt råd om at genopdage spidskommen til lam. Det blev derfor til en gang langtidsmarineret lammetykkam på spid. Og det var fremragende. I forhold til hvor skarpt det ellers kan være, så er det en meget mild og afbalanceret smag, der kommer ud af det.

Denne gang kom lammestykkenerne ned i en marinade af

Knust spidskommen
Sort peber
Rapsolie
Granskudseddike

Kødet  må meget gerne ligge i marinaden fra dagen før. Det bliver det bestemt ikke ringere af

Sæt kødet på vædede spid sammen med peberfrugter, aubergine, squash, tomat, løg etc og grill det. Meget gerne først ved relativt høj varme for at give det overflade og dernæst i ca 10 min ved lavere varme, så det bliver godt mørt.

Server det med gode salater.